AXEL AXGIL - Kampen for kærligheden
Han blev bortadopteret af sine forældre, da han kun var to dage gammel.
Da det kom frem i medierne, han var homoseksuel, fik det store personlige omkostninger.
Axel Axgil har i hele sit liv måttet kæmpe for kærligheden. Kæmpe for at få lov til at være sig selv.
Axel Axgil er et kendt bøsseikon i både Danmark og resten af verden. Det var nemlig Axel Axgil, der tilbage i 1948 tog initiativ til den første forening for homoseksuelle herhjemme. Desuden – og nok allermest kendt – var Axel Axgil og hans livs kærlighed Eigil Axgil det første homoseksuelle par i verden, som indgik registreret partnerskab den 1. oktober 1989 på Københavns Rådhus.
”Axel Axgil – Kampen for kærligheden” giver et både kærligt og kritisk billede af mennesket, idealisten og forretningsmanden. Et 96-årigt liv, som både sendte Axel Axgil bag tremmerne i celle 224 i Vestre Fængsel og har givet ham kultstatus.
Et portræt, som overrasker, og hvor Axel Axgil for første gang fortæller om den store hemmelighed, han gemte på hele sit liv.
” AXEL AXGIL - Kampen for kærligheden”
Pris: 250 kr. samt forsendelsesudgifter.
Fås også som e-bog Pris 200 kr.
|