[ Forside | Andre bøger | Kontakt ]

Anker Jørgensen er den mest populære statsminister herhjemme i nyere tid. Anker kom fra små kår som ufaglært og arbejdede sig op til at beklæde den højeste politiske post i landet som statsminister fra 1972-73 og igen fra 1975-82.

Anker vedblev at være sig selv og mødte alle mennesker på den samme usnobbede facon. Alligevel var Anker et meget privat menneske, og han holdt vandtætte skodder mellem politikeren og privatpersonen Anker.

For første gang fortæller alle Ankers fire børn Lars, Mette, Peter og Kirsten om, hvordan han var som far, og hvordan han har været med til at præge og inspirere dem. Og de fortæller om livet hjemme på Borgbjergsvej 1 i Københavns Sydhavn.

I bogen ”Arven efter Anker” er der også fokus på Anker som fagforeningsmand og Anker som politiker og ikke mindst hans tid som statsminister. Politiske venner og tidligere ministre som Kjeld Olesen, Jytte Andersen, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft fortæller om, hvordan Anker var som kollega og som statsminister.

Og bogen kommer ind på, hvordan ”Arven efter Anker” er blevet forvaltet. Kan vi stadig blandt nutidens toneangivende socialdemokratiske politikere finde spor og tydelige aftryk af de holdninger, som Anker stod for?

Bogen koster 199 kroner plus porto - i alt 230 kroner.

Og kan bestille på: mail@bjarnelundis.dk og betale via mobilpay: 21428451